Ja ja. Nu kan det da godt være, vi bliver udråbt som inhabile. Forfatteren til bogen “Til sidste fløjt” er nemlig en af vores allerbedste venner. Vi lærte Rikke Nielsen og hendes mand Lars at kende, fordi de – ligesom vi – er forældre til en kromosom-guldklump. 

Siden vi mødte hinanden for snart 3 år siden, har vi brugt utallige timer sammen. Vi rejser sammen, drikker rødvin sammen, spiller golf, skaber os og skraldgriner sammen. Og hver eneste tirsdag mødes vi til kom-og-spis-noget-simpelt-mad-med-hvidløgsbrød-og-skrid arrangement. Derfor har vi også fulgt skrive-processen tæt – og vi har glædet os til at læse det færdigtrykte resultat af Rikkes anstrengelser.

Så her kommer en anmeldelse farvet af kærlighed, subjektivitet og stor forudindtaget sympati:

Anmeldelse: Rikke Nielsen, Til sidste fløjt
BOG FAKTA
ISBN: 978-87-7108-893-9
People’s Press 2012
Læs om bogen her

“Til sidste fløjt” handler grundlæggende om en håndboldspiller, der har udkæmpet sine allersværeste kampe uden for banen. Den hårdeste modstander var kræften, der efter håndboldkarrierens endeligt satte sig i en knude på halsen. Og så var der overraskelsen ved at blive mor til et barn med downs syndrom – endnu en kamp der skulle kæmpes.

Men Rikke kæmper alle sine kampe færdige – og hun giver sig fuldt ud og til det sidste. Derfor trækker hun sig også ofte sejrrigt ud af selv de mest vanskelige kampe.

Håndbold-Rikke
Rikke var ifølge sin egen beskrivelse ikke nødvendigvis begavet med det allerstørste talent, da hun som ganske ung drømte om en karriere som professionel håndboldsspiller. Til gengæld ville hun det virkelig meget. Og det blev hun! Fortællingen om håndboldkarrieren er fascinerende for både fans og boldignoranter. Historier fra træningslejre, landsholdskampe og omklædningsrum giver et helt unikt indblik i en verden, som man aldrig ser.

En storm af røv og nøgler
Bogen tager et brat sving, da Rikke bliver skadet i hånden og må indstille karrieren. Her starter det, der må betegnes som en længerevarende storm af røv og nøgler. Mens Rikke tror hun skal til at nyde det søde familieliv, overraskes hun af en langvarig og sur retssag mod Aalborg DH. Så føder hun sit første barn, der viser sig at have downs syndrom. Efterfølgende får hun kræft og bliver fyret fra sit arbejde.

Pyyha – tænker man så. Hvad har Rikke lige gjort for at gøre universet så rasende? Heldigvis har vi altså at gøre med en rimeligt sej kommandosoldat-agtig pige her. Og uden at afsløre for meget, så besejrer hun hele balladen og har det idag fantastisk.

Bogen er (og her er vi helt objektive… høhøm) en perfekt julegave, hvis du kan lide den der slags amerikanske feel-good film, hvor det hele ender godt. Eller hvis du elsker håndbold. Fra vores verden er den selvfølglig særligt interessant, hvis man ønsker et sjældent ærligt indblik i, hvordan det er at få et barn med downs syndrom.

I øvrigt skulle vi hilse og sige, at Magda idag er en lækkerbisken.

Køb den nu bare!

Det bedste: Rikkes fortælling om dengang, hvor Aalborg DH var helt pustet op – og hvordan det er pludselig at se et billede af sin røv på en bus.

Det værste: Klumpen i halsen og tårerne, der presser sig på, mens man gennemlever Rikkes kamp mod kræften.

Bedste råd: I bogen fortæller Rikke, hvordan en sportspsykolog anbefalede hende at kigge på en sten! Altså bogstaveligt talt – finde en sten på vejen og bruge den som redskab til meditation og afslapnings-øvelse. Det vil jeg prøve.

Bedste citat: “Nej, det er jo Rikke Nielsen med barnevogn. Tillykke! Skal hun så også spille på landsholdet?” spørger en ukendt mand i Brugsen. Sætningen fader ligesom ud, da han kigger ned i vognen og ser Magdas typiske downs syndrom-ansigt. Hvorefter han skynder sig videre.

Konklusion: 5 ud af 5 harpiksfedtede håndbolde herfra