Da Kaya blev født
Kaya blev født i November 2007. Hun vejede kun 1800 gram og blev født 4 uger for tidligt. Der var ingen der havde mistanke om, at der var noget galt.
Nakkefoldsscanningen var gået som den skulle og alt tydede på en helt normal baby. Da Kaya var født for tidligt skulle vi blive på sygehuset i nogle uger – og det var her vi var da en læge pludselig sagde, at de ville teste Kaya for Downs syndrom.