Navigate / search

Kayas første år

Kayas første år var naturligvis præget af et par forældre, der skulle vænne sig til et andet barn end de havde forventet.

Et af de helt store skridt til normalisering blev taget da Mikael en dag trådte ud af badet og sagde “Charlotte! Jeg har en idé – vi tager på påskeferie i New York”. Og det gjorde vi så – alle tre. Vi havde en fantastisk ferie og kom hjem som helt nye mennesker. For vi havde jo en guldklump, der hed Kaya – og i det store billede var det jo lige præcis det vi havde drømt om.