Navigate / search

Kaya & familien i Berlin

IMG_6997, originally uploaded by Hr. espensen.

Så kom hele familien til Berlin for at holde sommerferie. Vi bor i en pragtfuld lejlighed midt i det fantastiske Prenzlauer berg. Både Kaya og lillesøster Rosa stortrives i det ualmindeligt familievenlige kvarter.

Jeg tror aldrig jeg har oplevet så mange børn på et sted. Der er smarte barnevogne og bæreseler overalt – og så er der en milliard legepladser. Igår fandt vi sågar en lille hyggelig bierkneipe, der var placeret midt i en sandkasse. Så er der dælme sommerhygge for både små og store.

Kaya er næsten uhyggeligt tålmodig at have med. Selv når vi andre sveder og bliver smågnavne smiler og vinker hun sig igennem dagen. Man kan sgu lære en ting eller to af sådan nogen som Kaya!

Neuropædiatrisk team

I sidste uge var vi en tur på Aalborg Sygehus for at møde med neuropædiatrisk team, som følger Kaya til hun er 3 år. Teamet består af en børnelæge, ergoterapeut og socialrådgiver, der ved en masse om downs-børn. Sidst vi mødtes med dem var i september sidste år, så vi var lidt spændte på at høre deres mening om Kayas udvikling.

Heldigvis var der lutter rosende ros til vores lille solstråle. Rent faktisk mente lægen, at hun måske kommer til at gå inden for et halvt års tid. Jubiiii! Hun er også blevet ret vild med at stå op af ting og sidde på sine knæ. Ret flot når man tænker på, hvor bløde hendes led er. Lægen målte hende til 74 cm og 8,9 kg. Hun er ikke den største trunte i klassen, men har alligevel en fin udvikling. Hun vinkede sig nærmest igennem hele seancen, så jeg gætter, at hun også var glad for lidt ros 🙂

Kayas første gynge

KAYABW
Originally uploaded by Hr. espensen

Idag var vi en tur på besøg hos min søster og hendes familie i Ørum. De fandt en gammel gynge frem, som Mikkel (Kayas fætter) brugte da han var mindre. Kaya var flad af grin da hun fik en tur. Hun hulkede sig igennem en 10 minutters gyngetur, men til sidst var hun lige ved at falde i søvn.

Heldigvis fik hun lov til at få gyngen med hjem – så nu skal farmand bare lige have den hængt op. Så er der vist dømt timevis af gyngesjov.