Navigate / search

Hos ørelægen

Hos ørelægen, originally uploaded by Hr. espensen.

Kaya er begyndt at få besøg af en talepædagog henne i vuggestuen. Og noget af det første som talepædagogen spurgte til var Kayas lidt snøvlende stemme. Desuden spurgte han til Kayas nærmest konstante forkølelse. Han anbefalede, at vi tog hende med til en øre- næse- halslæge, som skulle kigge på hendes hals og ører.

Igår var rollingen og mig så henne hos en specialist i Aalborg. De målte først på hendes ører og kunne konstatere, at der sandsynligvis stod noget vand i ørerne. Det sker åbenbart for børn når de er forkølede. Derfor er chancen for, at Kaya går rundt med det hele tiden ret stor.

Efterfølgende kiggede lægen på hendes hals og konstaterede at hun sandsynligvis har for mange polypper. Derfor anbefalede han, at hun skal have fjernet polypper og samtidig have lagt dræn i begge ører. Heldigvis er det ikke noget der haster, så det kommer ikke til at stå i vejen for vores sommer ferie. Nu skal vi i første omgang begynde at skylle hendes næse med en næsespray. Og så skal vi til tjek engang i August, hvor vi sikkert planlægger hvornår indgrebet skal foretages.

Jeg synes det er lidt skræmmende, at min lille trold skal under fuld narkose. Til gengæld mener lægen, at det kan have positiv indflydelse på hendes sprogudvikling – så selvfølgelig skal hun igennem det.

Op og stå!

, originally uploaded by Hr. espensen.

Kaya øver stadig i at komme op og stå. Og der er helt klart fremgang, men det går langsomt. Nogen gange mister jeg tålmodigheden og spekulerer over om hun nogensinde kommer til at gå. Men de kloge fra neuropædiatrisk team siger, at det gør hun. Desuden siger de, at det er en god ting, at Kaya tager sig den tid som hun har brug for. Det betyder måske, at hun i sidste ende kommer til at gå bedre.

Jeg glæder mig bare sådan til, at hun kan løbe, danse og lege med lillesøster Rosa, der ubesværet racer rundt. Heldigvis er Kaya pavestolt over så langt hun er kommet. Hun griner og klapper hver eneste gang hun står 5 sekunder uden støtte.

Vores første DS-træf

Så har vores lille familie sørme meldt os til den Oplevelses- og Aktivitetsweekend, som Landsforeningen Downs Syndrom arrangerer i september. For mig er det faktisk lidt af en milepæl. Husker tydeligt da Kaya blev født. Her kunne jeg slet ikke overskue at møde andre i samme båd. Alt virkede fremmed, skræmmende og uoverskueligt. Først efter 3-4 måneder tog vi kontakt til den første familie. Og nu skal vi altså møde en helt masse andre familier i september. Og jeg glæder mig! Både til at høre om andres oplevelser og erfaringer – og så selvfølgelig til at møde andre børn med Downs Syndrom. I hverdagen får man let tendens til at sammenligne Kaya med “normale” børn. Nu får jeg endelig chancen for at se Kaya med hendes egne “kolleger”.

Derhjemme tænker vi ikke så meget over, at Kaya er anderledes. Hun er jo bare vores dejlige lille Kaya, som kan blive lige så glad, frustreret, sur og legesyg som lillesøster Rosa. Det tror jeg også er vigtigt at holde fast i. Downs Syndrom er ikke en sygdom. På mange måder er Kaya jo helt normal og har samme behov som andre børn. Måske går tingene lidt langsommere engang imellem – men det er jo ren praktik.

Da Kaya var helt lille, fik vi at vide, at opdragelsen ville kræve mange gentagelser. For fx at lære, at man ikke må kravle ind i opvaskemaskinen, skulle hun have det at vide 100 gange – hvor normale børn ville fatte det efter 10. Hmmmm. Er nu ikke helt enig. Efter at have stået over for netop denne problematik må vi erkende to ting: 100 gange er ikke nok! Og det gælder i øvrigt også for Kayas ellers så skarpe lillesøster 🙂

Ved stranden

IMG_9833, originally uploaded by Hr. espensen.

Vi havde en fantastisk søndag. Charlotte og jeg havde egentlig været på Nibe festival lørdag og havde nok forventet ondt i hovedet og sofatid. Men de postfestivalistiske lidelser udeblev – så vi tog hele familien til stranden. Kaya elsker det. Rosa derimod, er en anelse angst for havet – det må hun have efter sin mor! Men leg i den gigantiske sandkasse faldt i god jord.