En blog om livet på hovedet
Kaya på sommerferie i Norge 2013
Mikael & Rosa: Highway 1 - Californien, 2012
Kaya er 6 år. Hun er sjov, sød, fræk og meget elsket. Og så har hun i øvrigt et kromosom mere end dig. Den slags kalder man Downs Syndrom.
Vi er hendes familie - og vi nægter at lade kromosomkludder påvirke vores liv negativt. Pænt goddag.
Hun blev født i november 2007. Dengang ramlede vores verden kortvarigt sammen. Hun var jo ligesom ikke det barn vi havde bestilt. I dag kunne vi ikke forestille os et liv uden hendes mange kram, grin, frækheder og kys.
Nu går Kaya i skole. Hun går også til håndbold - og så elsker hun at svømme.
Vi elsker at rejse. Og vi elsker at rejse med vores børn. Derfor bliver vi simpelthen bare nødt til at dedikere et helt hjørne af bloggen til vores rejser. Kig med og få tips til fede rejseoplevelser med børn.
Altså… hvis du endnu ikke har set denne video – så gør det lige! 20-årige Ryan Holcombe har downs syndrome – og i videoen her har hans mor filmet det øjeblik, hvor han åbner brevet, der fortæller han er optaget på college. Ryan er optaget på Clemsom LIFE programmet på University of South Carolina, som er et særligt program for unge med særlige indlæringsproblemer. Videoen er set over 1,5 mio gange på youtube og man bliver SÅ glad i låget af at se den.
Idag var Kaya til juleafslutning på sin rideskole, hvor hun hver uge går til ridefysioterapi på Finstrupgaard i Dall. Traditionen tro bliver der gjort meget ud af det og ungerne skal ride “opvisning”. I år var Kaya heldig, at hun skulle ride sammen med veninden Magda – og desuden vrimlede det med både gamle og nye venner fra børnehave og skole. Og Kaya var ved at sprække af stolthed over, at både mor, far og Rosa var med for at se, hvor dygtig hun er blevet.
Pynter Juletræ 2012 from Mikael Espensen on Vimeo.
…siden vi sidst pyntede juletræ. Der er også sket meget. Men når vi så står der igen og åbner den samme julekasse og stiller træet samme sted – så er det som om tiden står stille. Bare lige for en eftermiddag. Og det er faktisk rigtigt rart.
Igår var vi til den årlige fødselsdag hos Onkel Hækkerup (Henrik). Som altid hyggeligt – og denne gang huskede vi lige, at tage os sammen og tage et fællesbillede. Tak til hele familien for en hyggelig aften med haps haps haps og masser af julemad.
Når man er 6 år og har Downs syndrom er der mange ting, der ikke går helt efter bogen. Kaya bruger stadig ble, taler ikke så godt og kan ikke helt følge med lillesøster på 4 når det kommer til bogstaver og tal. Kaya lærte at gå sent, lærte at spise rugbrød sent og hun har endnu ikke helt lært at man ikke må tegne med tusch på gulve og vægge. Som forældre vænner man sig til, at tingene bare er lidt forsinkede.
Derfor var det også med stor forskrækkelse, at vi for nogle uger siden opdagede, at Kayas ene fortand sad løs! “Hun må da være faldet” foreslog Charlotte”. “Eller være syg!” kvitterede jeg. Og så afsted til netdoktor og alle de andre hypokondrifremkaldende webservices. Men sørme om det ikke viser sig, at fortænderne skal falde ud når man er 6 år…Og det er Kaya jo lige blevet.
Så det er altså helt normalt… normalt?!? Hvad faen sker der her? Har Kaya almindelige fortænder?
Rosa ser vist for meget Lillenørd
Ting man siger, når man har et barn med downs syndrom