En blog om livet på hovedet
Kaya på sommerferie i Norge 2013
Mikael & Rosa: Highway 1 - Californien, 2012
Kaya er 6 år. Hun er sjov, sød, fræk og meget elsket. Og så har hun i øvrigt et kromosom mere end dig. Den slags kalder man Downs Syndrom.
Vi er hendes familie - og vi nægter at lade kromosomkludder påvirke vores liv negativt. Pænt goddag.
Hun blev født i november 2007. Dengang ramlede vores verden kortvarigt sammen. Hun var jo ligesom ikke det barn vi havde bestilt. I dag kunne vi ikke forestille os et liv uden hendes mange kram, grin, frækheder og kys.
Nu går Kaya i skole. Hun går også til håndbold - og så elsker hun at svømme.
Vi elsker at rejse. Og vi elsker at rejse med vores børn. Derfor bliver vi simpelthen bare nødt til at dedikere et helt hjørne af bloggen til vores rejser. Kig med og få tips til fede rejseoplevelser med børn.
Denne video med med 38-årige Michael Mullins dukkede op på mit Internet den anden dag. Og pludselig sad både Charlotte og jeg midt i frikadellerne og tudede af glæde.
Michael har downs syndrom og er desuden kæmpestor fan af baseballholdet Boston Red Sox. Videoen viser den dag, hvor han fik sit allerstørste ønske opfyldt – nemlig at synge nationalsangen på Fenway Park før en Red Sox kamp. Michael synger iøvrigt fantastisk – og så er det bare så dejligt når verden ser, at også mennesker med downs syndrom har drømme og ambitioner.
Se også nedenstående video, hvor Michael øver sig sammen med sin far. altså… hvor er han sej. Herhjemme er vi blevet Red Sox fans fordi de gav ham muligheden for at udleve sin drøm.
Er der nogen der kan huske min anmeldelse af damen på række 17? I dag har musikchefen ved Aalborg Symfoniorkester taget tråden op i en klumme i Nordjyske. Læs den her:
Jeg bliver glad i låget, når Jan i den grad åbner armene mod kulturelle bonderøve som mig. Så er der jo plads til mig i Musikkens hus. Måske jeg alligevel kan komme med i hulen. Tak til Jan – glæder mig til at se vores helt eget symfoniorkester i aktion i vores helt eget musikhus.
