Kære fortids-Mikael
Idag er det World Downs Syndrome Day. For 6 år siden anede jeg slet ikke hvad downs syndrom var. Derfor har jeg skrevet et brev til mig selv. Det poster jeg hermed i den lokale tidsrejsepostkasse. Adresse: Mikael Espensen, Aalborg sygehus Nord, Neonatal-afdelingen, November 2007
Kære Mikael
Jeg ved godt, du er ked af det lige nu. Det er fint. Græd løs – du skal igennem det. Det værste er overstået om en måneds tid. I mellemtiden kan jeg love dig, at alt bliver godt igen. Endda rigtigt godt.
Du skal vide, at Kaya er sund og rask. Hun kommer til at grine, hoppe, danse og give krammere, som du aldrig har oplevet krammere før. Hun bliver også sjov, fræk og drillesyg – og nogle dage glemmer du helt hendes handicap. Lige nu virker det hele som om, du og Charlotte har fået et forkert barn. Jeg lover dig – Kaya er ikke forkert. Hun er bare helt sin egen.
Charlotte får det også godt igen. Trøst hende, kram hende, beskyt hende. Det er det hun har brug for – og du er den eneste der kan gøre det. Om 4 måneder tager du hende og Kaya med til New York. I får den mest fantastiske tur og her starter Charlotte for alvor sin egen helingsproces. Mens du trøster og beskytter Charlotte skal du huske også at passe på dig selv. Tag pauser, hvor du overlader Charlotte til andre og trækker vejret dybt.
Om 14 måneder føder Charlotte Kayas lillesøster. Hun bliver helt normal. I kalder hende Rosa. Den allerførste gang Kaya ser hende, kysser hun hende blidt i panden. Det første af uendeligt mange kys, som Rosa må tage imod. Pigerne bliver helt almindelige søstre med helt almindelige skænderier. De kommer til at savne hinanden når de er adskilt. De leger sammen, griner sammen og de elsker hinanden.
Jeg ved du tænker på, om I nu må ligge alle drømmene på hylden. Bare rolig – der er ikke noget I ikke kan med Kaya. Sammen rejser I alle 4 rundt i hele verden. I løbet af sine første 6 leveår kommer Kaya til at opleve steder som New York, Fredericia, Barcelona, Paris, Los Angeles og meget mere. Og hun elsker rejserne ligesom I gør. Når bare I er sammen er Kaya glad og tryg.
Kaya kommer til at gå i skole, lære om bogstaver og gå til skolefester. Hun får veninder, beundrere og plageånder. Hun bliver så populær på sin skole, at hun nærmest ikke kan gå i fred.
Så kære Mikael. Græd ud. Nyd din baby. Trøst Charlotte. Lige om lidt er alting godt igen. Du bliver lykkelig… jeg lover det.
Mikael
Nyeste indlæg af Mikael (se alle)
- Uperfekt min bare… - 4. november 2016
- Mega mindful formiddag - 27. august 2016
- Downs syndrom på museum - 20. oktober 2015
Comments
Sidder i tåre.giv dig selv og kaya et kæmpe kram. Så sødt onkel❤️❤️
Wow en nybagt anden gangs mor sider her og flæber og her er endda ingen med ekstra kromosomer eller andre handicaps. Det er bare så godt skrevet. Ønsker jeres familie alt godt og håber du bliver ved med at tackle og skrive om hverdagen problemer og observationer med humor. Tænker at jeg vil følge lidt med her på bloggen. Det har allerede i aften været en funny fornøjelse. Mvh en katteelsker 🙂
Jeg har ofte syntes, at mange blogs er ret ligegyldige og indholdsløse. Så faldt jeg for noget tid siden (ligesom mange andre danskere) over dit brev til katteejeren. Jeg nåede lige at tænke, at jeg da nok hellere måtte følge med i din blog, som lod til at være fyldt med god humor. Men så kom jeg fra det igen og glemte dig (undskyld) indtil du nu igen i dag dukkede op i mit newsfeed på Facebook. Nu er jeg så gået lidt i dybden og har lige læst dette indlæg. Jeg vil gerne takke dig. Jeg har sjældent haft denne form for kuldegysninger og jeg er virkelig rørt. Din blog er virkelig skøn og jeg er fan. Du er nu bogmærket og jeg glæder mig til at følge din blog fremadrettet.