Navigate / search

U-4 i Aalborg håndboldklub

Så fik både Kaya og Rosa kickstartet deres sports-karriere. Lørdag morgen klokken 9.00 debuterede de begge på U-4 holdet i Aalborg Håndboldklub. Vi tog afsted hele familien for at se det hele lidt an – og blev straks ved ankomst mødt af “træneren” med ordene “Velkommen til… det bliver rent kaos det her”. Og ganske rigtigt – i løbet af ingen tid var der glade, råbende, løbende, boldkastende unger overalt. Det var fantastisk!

U-4, Aalborg Håndboldklub, originally uploaded by Hr. espensen.

Det har meget lidt med håndbold at gøre – men ganske meget at gøre med sjov og ballade. Og selv om Rosa blev lidt nervøs undervejs fortæller hun nu meget begejstret at “man skal gøre som træneren siger”. Kaya var begejstret hele vejen igennem, men bliver lidt hurtigere træt. Til gengæld har hun et djævelsk godt kast med en bold! Interesseret i at komme med på holdet? Så læs mere her