Vores rejser
Vi elsker at rejse. Og vi elsker at rejse med vores børn. Derfor bliver vi simpelthen bare nødt til at dedikere et helt hjørne af bloggen til vores rejser. Kig med og få tips til fede rejseoplevelser med børn.
Kære katteejer… jeg har købt en kat
Vil bare lige fortælle, at jeg har taget de seneste ugers katte-tumult alvorligt til efterretning. Ovenpå jeres megen kritik og min oprigtige og dybfølte undskyldning til alle jer katteelskere, har mit liv taget en helt ny drejning. I har fået mig til at se anderledes på tingene. Og nu vil jeg være en af jer – jeg har købt en kat!
Jeg var heldig at finde en billig og let brugt kat. Alligevel sagde jeg til min datter, at den havde kostet 400 kroner – og at hun igen må se langt efter det nye løbehjul. Penge sparet er penge tjent.
Heldigvis skal jeg heller ikke bruge penge på fodder, medicin og anden katte-overflod. For I har jo forklaret mig, at katten er et dyr der skal have lov at følge sin natur. Man kan jo for søren ikke tæmme alting – vel? Næeh – min kat må selv finde sin føde. Det er jo ikke kattens natur at spise kødgelé af en glasskål.
Katten får selvfølgelig lov at løbe frit rundt i kvarteret. Den skal ikke leve et sølle liv, hvor den er spærret inde på få hundreder kvadratmeter. I øvrigt er der allerede andre katte der bruger ungernes sandkasse. Så denne her mis må altså finde en lun kølerhjelm eller et åbent drivhus, når den skal gøre sit toilette. Det er jo godt nok imod loven, at lade min nye kat løbe frit – men det er en dum lov der ikke duer. Man kan simpelthen ikke lovgive om katte!
Nu venter jeg spændt på at blive et bedre menneske. Imens prøver hele familien at vænne sig til et kæledyr der kradser og ikke kommer når vi kalder.
Her er et billede af bassen. Tror jeg kalder den April.
Kære katteejer… undskyld!
Jeg vil bare lige sige undskyld fordi jeg den anden dag prøvede at afreagere mit mikro-problem med humor. Det skulle jeg vist aldrig have gjort! Jeg troede et øjeblik, at jeg kunne bruge min private blog til at kommentere på småemner i min egen hverdag… men den gik ikke – hva?
Jeg har lært så meget de sidste 48 timer. Med mere end 15.000 besøg på artiklen og talrige ophidsede kommentarer har jeg fået en gevaldig lærestreg. Nu ved jeg, at jeg slet ikke forstår katte – og at jeg helt skal blande mig udenom. Det viser sig, at katte er helt helt anderledes end andre dyr. Hvor hunde, fugleedderkopper og kaniner naturligt lader sig indespærre er det simpelthen dyremishandling, hvis ikke katte får lov at løbe frit.
Nu ved jeg, at kritik af katte er nok til, at man bør brænde op i helvede. Jeg ved, at jeg er et fjols uden rigtige problemer. Jeg har lært, at der er en direkte forbindelse mellem at holde kat og at være et ordentligt menneske. Nu ved jeg sågar, at man formentlig ikke er religiøs, hvis man er træt at kattepøller i sandkassen.
Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den fornyede selvindsigt, som de mange besøgende har givet mig. Mine problemer er små – jeg selv er en lille person og jeg skulle hellere koncentrere mig om sult, hungersnød og borgerkrig. Det er simpelthen ikke i orden at have små problemer og kommunikere dem på små medier.
Til alle de, der har hævet stemmen og anfægtet mine evner som menneske og far… Jeg tilgiver jer. For jeg ved, at I lod stemningen løbe af med jer. I er jo slet ikke sådan – vel? Jeg tror, at mange af jer, der lod raseriet løbe frit er katteelskere. Og det kan simpelt hen ikke passe, at mennesker der elsker katte på den måde overfuser mennesker, de ikke kender. Jeg tror slet ikke, at det er jeres natur.
Jeg vil også gerne undskylde på vegne af de mange, der har brugt min blog til at udtrykke generel afsky for katte. Nogen har endda argumenteret for korporlig afstraffelse af pøllernes ophavsmænd. Det tager jeg selvfølgelig afstand fra. I virkeligheden synes jeg egentlig, at katte er ok. For klarhedens skyld, vil jeg også gerne slå fast, at mit brev ikke var henvendt til nogen konkret. Der er mange katte i min have – og nu ved jeg, at de har al mulig ret til at være der.
Jeg vil gerne sige tak for besøget på min blog. I har hjulpet mig til at indse, at på samme vis som med sandkassen må jeg også her lægge låg på.
For at dulme gemytterne har jeg vedhæftet et billede af en kat med noget frugt på hovedet.
Kære katteejer
Jeg vil bare lige informere dig om, at der nu er helt frisk sand i mine ungers sandkasse. Det var efterhånden kommet til at lugte lidt – og det er jo ikke rart for sådan en nuttet kat som din at sidde i.
Da min datter kom og sagde “far – der er altså lidt for mange pøller i sandkassen”, forstod jeg, at din kat har fået for vane at bruge den til at besørge. Jeg var heldig, at der var strandsand på tilbud i Silvan – så det kostede mig kun 400 kr.
Min yngste datter havde egentlig ønsket sig et løbehjul, men jeg forklarede hende, at pengene altså gik til naboernes katte. Hun blev ret ked af det – det er som om hun endnu ikke har alderen til at forstå, at en kat er et fællesprojekt i et kvarter som vores.
Vi havde egentlig planlagt, at vi skulle bruge denne dejlige solrige første forårsdag på at lege og hygge i haven. Istedet havde vi en hyggelig dag, hvor vi sammen skovlede din kats små hyggespredere sammen og kørte alt det gamle sand på lossepladsen.
En af vores gode venner kiggede forbi, mens vi skovlede katte-pøller og forklarede, at loven faktisk siger, at katteejere er forpligtede til at holde deres kat på egen grund. Men altså – sikke noget pjat. Nogle love er simpelthen for ligegyldige til at overholde. Det er det samme med spritkørsel og smårapserier – ikke? Der må da være en petitessegrænse.
Jeg har også talt med en katteelsker om vores fælles-kat – og om pøllerne i sandkassen. Hun forklarede mig, at det jo er kattens natur at løbe omkring i andre haver. Det forklarede jeg til mine unger. De spurgte, hvad der ville ske, hvis det pludselig var deres natur at kravle gennem hækken og lave pøller i naboens havemøbler… men det er jo overhovedet ikke det samme!
Min katteelskende ven forklarede mig også, at vi jo altså bare måtte huske at lægge låg på sandkassen altid. Det hjalp mig faktisk til at forstå… det er jo os, der er gal på den.
Så nu har jeg sagt til mine piger på 5 og 6 år, at de altså ikke kan bruge sandkassen længere. Jamen – hvis ikke de kan huske at lukke låget, hver eneste gang de er færdige med at bruge den – så er de åbentbart ikke gamle nok til at have en pøllefri sandkasse!
Jeg håber, at vores fælles kat har det godt. Herfra kan jeg ihvertfald melde om en sund og velfungerende tarmaktivitet. Jeg er sikker på, at mine børn engang vil forstå, at de naturligvis må indrette sig efter dine behov.
Hvis du er rasende kan du læse min undskyldning her