En blog om livet på hovedet
Kaya på sommerferie i Norge 2013
Mikael & Rosa: Highway 1 - Californien, 2012
Kaya er 6 år. Hun er sjov, sød, fræk og meget elsket. Og så har hun i øvrigt et kromosom mere end dig. Den slags kalder man Downs Syndrom.
Vi er hendes familie - og vi nægter at lade kromosomkludder påvirke vores liv negativt. Pænt goddag.
Hun blev født i november 2007. Dengang ramlede vores verden kortvarigt sammen. Hun var jo ligesom ikke det barn vi havde bestilt. I dag kunne vi ikke forestille os et liv uden hendes mange kram, grin, frækheder og kys.
Nu går Kaya i skole. Hun går også til håndbold - og så elsker hun at svømme.
Vi elsker at rejse. Og vi elsker at rejse med vores børn. Derfor bliver vi simpelthen bare nødt til at dedikere et helt hjørne af bloggen til vores rejser. Kig med og få tips til fede rejseoplevelser med børn.
zoom test from Mikael Espensen on Vimeo.
Hjemme hos Kaya handler alting om cirkus i disse dage. Der er nemlig cirkus-tema i børnehaven. Her fortæller Rosa om, hvad det betyder:
Lidt stemning fra håndboldtræning lørdag morgen i Aalborg HK.
Kayas 4 års fødselsdag from Mikael Espensen on Vimeo.
Så oprandt den store dag, hvor Kaya fyldte 4 år. Hun blev selvfølgelig fejret på behørig vis med både gæster, gaver og en kæmpestor kagemand. Det er lidt sjovt at observere hende, når hun pludselig er i centrum af en større forsamling. Hun bliver lidt stille – som om hun tænker: “hva faen foregår der her”.
2 timer efter videoen her blev optaget, var gæsterne gået hjem. Kun Mormor og Morfar blev tilbage og kunne nyde en Kaya i et helt andet hoplahumør. Hun så nemlig dansefinale i tv, mens hun selv storgrinede, snurrede rundt og dansede for fuld gas.
Hjemme hos Kaya bor jo også lillesøster Rosa på to-et-halvt. Med bare 14 måneder imellem dem lever de et rigtigt søster-liv med skænderier, grineflip, krammere og gok i nødden. Her er lige en video med et stille øjeblik, hvor pigerne leger sammen med deres iPad.
Kaya har gået til ridefysioterapi siden hun var ca. 1 år gammel. Nu er hun snart 4 og hun rider stadig sammen med fysioterapeuten hver eneste uge. Nogengange bliver vi spurgt, hvorfor, hvordan og hvor meget terapien hjælper hende. Vi selv kan kun konstatere, at der er fremskridt. Vi har svært ved at forklare og vurdere hvorfor – og hvordan. Vores standard-svar er noget i retning af “Kaya er hypermobil – og så hjælper ridefysioterapi til at styrke hendes muskulatur”.
Så… for at få et ordentligt og kompetent svar, spurgte jeg Kayas ridefysioterapeut om hun ikke ville forklare det.
kaya 20052011 from Mikael Espensen on Vimeo.
Tiden går alt for stærkt og børn bliver alt for hurtigt store. Og selv om børn med Downs syndrom udvikler sig lidt langsommere, så gælder præcis det samme for Kaya. Misforstå mig ikke – jeg er selvfølgelig lykkelig over, at Kaya udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Men samtidig er det skræmmende at noget allerede er overstået.
Nu er det ved at være et par måneder siden, at Kaya rejste sig op og begyndte at gå for alvor. Samtidig udvikler hun sig stadig meget socialt. I vuggestuen mærker pædagogerne, at hun er ved at være klar til at komme videre i børnehave. Hun laver ballade dagen lang! Det må vist være et tegn på, at hun keder sig lidt.
Men når tiden går findes der selvfølgelig metoder til at sætte den i stå. En af dem er video. Her kan der plukkes et øjeblik ud af hverdagen og nydes i eftertiden. Derfor har jeg sat mig for, at lave en række korte film med Kaya. Så kan jeg sidde og nyde dem når jeg er gammel og grå :o)
Faldt lige over denne på Vimeo.com. Rigtig fin video om Down’s syndrom og familieliv. Og masser af søde unger. Måske en anelse amerikansk at starte filmen ud med en “I trust in God”, men pyt – indholdet er helt fint.