Navigate / search

Neuropædiatrisk team

I sidste uge var vi en tur på Aalborg Sygehus for at møde med neuropædiatrisk team, som følger Kaya til hun er 3 år. Teamet består af en børnelæge, ergoterapeut og socialrådgiver, der ved en masse om downs-børn. Sidst vi mødtes med dem var i september sidste år, så vi var lidt spændte på at høre deres mening om Kayas udvikling.

Heldigvis var der lutter rosende ros til vores lille solstråle. Rent faktisk mente lægen, at hun måske kommer til at gå inden for et halvt års tid. Jubiiii! Hun er også blevet ret vild med at stå op af ting og sidde på sine knæ. Ret flot når man tænker på, hvor bløde hendes led er. Lægen målte hende til 74 cm og 8,9 kg. Hun er ikke den største trunte i klassen, men har alligevel en fin udvikling. Hun vinkede sig nærmest igennem hele seancen, så jeg gætter, at hun også var glad for lidt ros 🙂

Kayas første gynge

KAYABW
Originally uploaded by Hr. espensen

Idag var vi en tur på besøg hos min søster og hendes familie i Ørum. De fandt en gammel gynge frem, som Mikkel (Kayas fætter) brugte da han var mindre. Kaya var flad af grin da hun fik en tur. Hun hulkede sig igennem en 10 minutters gyngetur, men til sidst var hun lige ved at falde i søvn.

Heldigvis fik hun lov til at få gyngen med hjem – så nu skal farmand bare lige have den hængt op. Så er der vist dømt timevis af gyngesjov.

Kaya og mor hygger i haven

Kaya og mor hygger i haven from Mikael Espensen on Vimeo.

Vores unger bliver RIGTIGT trætte i de her dage, hvor de bruger det meste af dagen udendørs. I lørdags var Kaya helt smadret allerede kl. 18.00 og tog sig en ordentlig aften-lur. Det betød, at hun vågnede igen kl. 19.30 og var i total hopla.

Vi sad ude i haven og hyggede os og pludselig opfandt Kaya en ny underlig ting, som hun havde meget travlt med at vise os. Hun synes selv, at det var meget sjovt – og vi var selvfølgelig også ødelagte af grin. Det er skønt at opleve, at hendes humor udvikler sig. Der er virkelig ingen, der kan få mig til at grine som hende.

Fed torsdag!

Det kører for Kaya. Har i dag drukket et stort glas mælk. Ja – faktisk to. Juhuuuuu. Så nu er det snart farvel til sutteflasken – endelig! Og så er hun blevet rigtig go til en masse tegn (tegn-til-tale). Kan “sige” mad, sove, far, hej og lege. Bruger nu også en stor del af dagen på at pege på det, hun møder på sin vej, og sige “det”. Gætter det er starten på “hvad er det?”.