En blog om livet på hovedet
Kaya på sommerferie i Norge 2013
Mikael & Rosa: Highway 1 - Californien, 2012
Kaya er 6 år. Hun er sjov, sød, fræk og meget elsket. Og så har hun i øvrigt et kromosom mere end dig. Den slags kalder man Downs Syndrom.
Vi er hendes familie - og vi nægter at lade kromosomkludder påvirke vores liv negativt. Pænt goddag.
Hun blev født i november 2007. Dengang ramlede vores verden kortvarigt sammen. Hun var jo ligesom ikke det barn vi havde bestilt. I dag kunne vi ikke forestille os et liv uden hendes mange kram, grin, frækheder og kys.
Nu går Kaya i skole. Hun går også til håndbold - og så elsker hun at svømme.
Vi elsker at rejse. Og vi elsker at rejse med vores børn. Derfor bliver vi simpelthen bare nødt til at dedikere et helt hjørne af bloggen til vores rejser. Kig med og få tips til fede rejseoplevelser med børn.
Kaya er blevet lidt forkølet (igen, igen, igen) og i morges målte vi at hun havde lidt feber. Derfor har vi holdt hende hjemme. Men… hun virker nu ikke som om hun er MEGET syg!
Kaya øver stadig i at komme op og stå. Og der er helt klart fremgang, men det går langsomt. Nogen gange mister jeg tålmodigheden og spekulerer over om hun nogensinde kommer til at gå. Men de kloge fra neuropædiatrisk team siger, at det gør hun. Desuden siger de, at det er en god ting, at Kaya tager sig den tid som hun har brug for. Det betyder måske, at hun i sidste ende kommer til at gå bedre.
Jeg glæder mig bare sådan til, at hun kan løbe, danse og lege med lillesøster Rosa, der ubesværet racer rundt. Heldigvis er Kaya pavestolt over så langt hun er kommet. Hun griner og klapper hver eneste gang hun står 5 sekunder uden støtte.
Faster Sussi, originally uploaded by Hr. espensen.
Fantastisk fredag aften med grillet culotte og besøg af familien fra klokkerholm. Kaya var begejstret for at se kusinerne – og for at være lidt for sent oppe og hygge med faster sussi.
IMG_9876_edit, originally uploaded by Hr. espensen.
Lige for tiden er Kaya inde i en periode, hvor hun bliver mut når vi har hende med ud på besøg. Hun klynger sig til mor og far og får bævrende underlæbe så snart bare én af os er ude af syne. Hun virker som om hun er meget bange for, at vi skal gå – og at hun skal passes af andre. Mon ikke bare det er noget hun skal igennem?
IMG_9833, originally uploaded by Hr. espensen.
Vi havde en fantastisk søndag. Charlotte og jeg havde egentlig været på Nibe festival lørdag og havde nok forventet ondt i hovedet og sofatid. Men de postfestivalistiske lidelser udeblev – så vi tog hele familien til stranden. Kaya elsker det. Rosa derimod, er en anelse angst for havet – det må hun have efter sin mor! Men leg i den gigantiske sandkasse faldt i god jord.
IMG_9530, originally uploaded by Hr. espensen.
2½ år går altså hurtigt. Selv om Kaya er lille i forhold til hendes jævnaldrende så begynder hun at se så “voksen” ud. Jeg tænker det må være noget med ansigtet og hendes bevægelser.
Mon ikke snart det her lille plast-badekar er for småt til at pigerne bader samtidig 🙂
Jeg ELSKER bare denne her lyd!
Grineflip
Originally uploaded by Hr. espensenJeg ELSKER bare denne her lyd!
Jubiii så blev det endelig havevejr. Kayas lykke var gjort med et stykke banan og en solvarm flise. Hun var i øvrigt ret sej i dag. Hun var oppe og stå helt uden støtte. Flere gange! Så hele familien klappede igen og igen. Uha det blir stort, når hun kommer til at gå.
– Posted using BlogPress from my iPhone
