Vores rejser
Vi elsker at rejse. Og vi elsker at rejse med vores børn. Derfor bliver vi simpelthen bare nødt til at dedikere et helt hjørne af bloggen til vores rejser. Kig med og få tips til fede rejseoplevelser med børn.
"Brød – smager godt"
Kaya nyder morgenbrød
Sådan sagde Kaya her til morgen, da hun stolt bar franskbrødet fra bilen og hen til køkkenbordet. Og selv om det måske kun er Charlotte og jeg der hører det hele – ja så begynder hendes sætninger altså at blive længere. Hun øver sig i nye ord-sammensætningen hver dag.
Der er ingen tvivl om, at talepædagogen i Kayas børnehave skal have en stor del af æren for at Kaya udvikler sit sprog. Men det samme skal altså Rosa. Hun snakker konstant med Kaya, bruger tegn og forklarer Charlotte og jeg, hvad Kaya vil. Det er som om Rosa forstår hende allerbedst – og kan høre ord som vi end ikke kan.
Rosa forstår Kaya allerbedst
Road Trip 2012
Hjemme hos Kaya er vi godt oppe og køre. Vi har nemlig købt vores flybilletter til sommerens familieeventyr – 1 måneds road trip i det vestlige USA. Vi kan næsten ikke få luft og er gået i komplet planlægnings-mode. Vi regner med at køre ca. 5000 km. på 30 dage og følge ca denne rute:
Glædelig jul til alle
Kaya & Rosa jul 2011, originally uploaded by Hr. espensen.
Lige en hurtig hilsen fra Kaya og familien på den store dag. Vi har haft det fantastisk – og håber at alle der læser med her på bloggen har haft en lige så god jul som os.
Nisse-skeptisk
IMG_4659.jpg, originally uploaded by Hr. espensen.
Så kører hele Nisse-showet igen. Og i år er mine piger gamle nok til at forholde sig til det store jule-cirkus. MEN – selv om Charlotte og jeg synes det er vildt hyggeligt at fylde stuerne op med nisser… ja så er begge unger altså skeptiske.
Og det er vel egentlig ikke så mærkeligt, at børn ikke umiddelbart forelsker sig sig de rødklædte gnomer. Objektivt er julen jo et langt surrealistisk skuespil af mærkværdigheder. “Se børn… nu stiller vi lige et træ herind i stuen. Så hænger vi nogen trommer og nogle meget skrøbelige glasdimser på… og så skal der ellers bare spises dadler og masser af grisefedt”
Ungerne skal nok komme til at elske det… men lige nu minder de os om, hvor vanvittigt det hele er.
Kaya 4 år
Kayas 4 års fødselsdag from Mikael Espensen on Vimeo.
Så oprandt den store dag, hvor Kaya fyldte 4 år. Hun blev selvfølgelig fejret på behørig vis med både gæster, gaver og en kæmpestor kagemand. Det er lidt sjovt at observere hende, når hun pludselig er i centrum af en større forsamling. Hun bliver lidt stille – som om hun tænker: “hva faen foregår der her”.
2 timer efter videoen her blev optaget, var gæsterne gået hjem. Kun Mormor og Morfar blev tilbage og kunne nyde en Kaya i et helt andet hoplahumør. Hun så nemlig dansefinale i tv, mens hun selv storgrinede, snurrede rundt og dansede for fuld gas.
Kaya og lillesøster
Hjemme hos Kaya bor jo også lillesøster Rosa på to-et-halvt. Med bare 14 måneder imellem dem lever de et rigtigt søster-liv med skænderier, grineflip, krammere og gok i nødden. Her er lige en video med et stille øjeblik, hvor pigerne leger sammen med deres iPad.
Tirsdagsmiddag – Hjemme hos Magda
Kaya, originally uploaded by Hr. espensen.
Hver eneste tirsdag (næsten uden undtagelse) over det seneste år, har vi spist aftensmad sammen med Magdas familie. Magda er Kayas veninde – hun er ca. et år yngre end Kaya og så har hun også Downs syndrom.
Magdas forældre er blevet nogen af vores allerbedste venner og vi nyder vores tirsdage sammen, hvor der bliver snakket forbavsende lidt om Downs syndrom og forbavsende meget om helt normale børneproblemer. Og så har vi en forfriskende fælles humoristisk tilgang til det at være “belastet” familie.
Kaya, originally uploaded by Hr. espensen.
Familietræf 2011
Så er det imorgen vi drager til Fredericia til endnu et familietræf med downs foreningen. Der er vist nok mere end 70 familier tilmeldt! Vi glæder os især til at have Rosa med denne gang – og til at gense alle de dejlige familier. Og så ved man bare, at der bliver seriøs fest lørdag aften, når alle kromosom-bomberne eksploderer til børnekoncert. Det bliver fabelagtigt.
Jeg fandt lige lidt video fra sidste år.
Ridefysioterapi og Downs syndrom
Kaya har gået til ridefysioterapi siden hun var ca. 1 år gammel. Nu er hun snart 4 og hun rider stadig sammen med fysioterapeuten hver eneste uge. Nogengange bliver vi spurgt, hvorfor, hvordan og hvor meget terapien hjælper hende. Vi selv kan kun konstatere, at der er fremskridt. Vi har svært ved at forklare og vurdere hvorfor – og hvordan. Vores standard-svar er noget i retning af “Kaya er hypermobil – og så hjælper ridefysioterapi til at styrke hendes muskulatur”.
Så… for at få et ordentligt og kompetent svar, spurgte jeg Kayas ridefysioterapeut om hun ikke ville forklare det.
Kaya i maj
kaya 20052011 from Mikael Espensen on Vimeo.
Tiden går alt for stærkt og børn bliver alt for hurtigt store. Og selv om børn med Downs syndrom udvikler sig lidt langsommere, så gælder præcis det samme for Kaya. Misforstå mig ikke – jeg er selvfølgelig lykkelig over, at Kaya udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Men samtidig er det skræmmende at noget allerede er overstået.
Nu er det ved at være et par måneder siden, at Kaya rejste sig op og begyndte at gå for alvor. Samtidig udvikler hun sig stadig meget socialt. I vuggestuen mærker pædagogerne, at hun er ved at være klar til at komme videre i børnehave. Hun laver ballade dagen lang! Det må vist være et tegn på, at hun keder sig lidt.
Men når tiden går findes der selvfølgelig metoder til at sætte den i stå. En af dem er video. Her kan der plukkes et øjeblik ud af hverdagen og nydes i eftertiden. Derfor har jeg sat mig for, at lave en række korte film med Kaya. Så kan jeg sidde og nyde dem når jeg er gammel og grå :o)