Den anden dag var Charlotte og jeg til en statussnak i vuggestuen sammen med Kayas støttepædagog Dorthe og en ergoterapeuten fra Neuropædiatrisk team.

Vi var alle enige om, at Kaya har trådt speederen i kælderen når det kommer til både social og sproglig udvikling. Siden sommerferien har hun taget nogle kæmpestore skridt. Fx er hun blevet både hurtig og sikker i at identificere objekter og dyr i bøger.

Og så er der jo det med sproget… hold da op. Pludselig kommer der bare nye ord til hele tiden. Hendes udtale er naturligvis ikke helt i skabet – og det kræver at man kender hendes lyde for at forstå hende. Men det går rigtigt stærkt fremad. Samtidig har hun sat fart på brugen af tegn-til-tale. Charlotte og jeg kan ikke længere følge helt med – så nu har vi sat gang i at få planlagt det kursus, som vi har fået bevilget.

Kaya var til tjek hos ørelægen for nylig. For at få tjekket ørerne efter hun har fået lagt dræn i. Alting så perfekt ud.

I øvrigt bør der lyde en stor tak til talepædagogen, der foreslog at Kaya skulle til ørelægen og tjekkes for polypper og væske i ørerne. Efter Kaya har fået fjernet polypperene er hun begyndt at sige langt flere forståelige ord – og det går stærkt fremad. Det er som om hun måske længe har haft et ret stort ordforråd, men ikke har kunnet få ordene ud over læberne.

Så tak til talepædagog og ørelæge.

I dag slog Kaya en ny rekord. Hun gik to meter helt uden støtte. Jubiiiiiiii. Jeg er bare så gennemstolt. Og hun så ud til at være det samme. Smilede over hele femøren. To meter lyder måske ikke af meget. Men i vores univers er det et kvantespring. Det er kulminationen på ugers og måneders forsøg på forsøg. Hendes bløde led kæmper lidt imod. Men Kaya vil bare. Fantastisk at opleve så meget ihærdighed i samme lille krop.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Kayas kusine Amanda spiller badminton, og i dag tog vi afsted for at se hende “in action”. Så vi satte os klar i klokkerholm hallen. Undtagen Kaya der konstant forsøgte at kravle ind på banen til sin elskede kusine. Tror hun og søster Rosa var dagens største fans. Rosa klappede og råbte Amanda. Og Kaya ville bare være endnu tættere på. Efter kampen fik de endelig chancen…

– Posted using BlogPress from my iPhone

Så er det på tirsdag at kaya skal til ørelægen igen. Hun skal have dræn i ørerne og formentlig have fjernet polypper.

Her er officielt det første billede af pigerne der står op ved siden af hinanden. Kaya bliver gladere og gladere for at øve sig i at stå. Hun er endda begyndt at eksperimentere med at tage et enkelt skridt.

I går var vores lille familie en tur i Randers for at hygge med mormor og morfar. Vi nød en fantastisk dag i Doktorparken med højtbelagt madpakke, fodring af ænder, gyngestativer og andet godt. Kaya var selvfølgelig helt i topform. Se selv…

Kaya er begyndt at få besøg af en talepædagog henne i vuggestuen. Og noget af det første som talepædagogen spurgte til var Kayas lidt snøvlende stemme. Desuden spurgte han til Kayas nærmest konstante forkølelse. Han anbefalede, at vi tog hende med til en øre- næse- halslæge, som skulle kigge på hendes hals og ører.

Igår var rollingen og mig så henne hos en specialist i Aalborg. De målte først på hendes ører og kunne konstatere, at der sandsynligvis stod noget vand i ørerne. Det sker åbenbart for børn når de er forkølede. Derfor er chancen for, at Kaya går rundt med det hele tiden ret stor.

Efterfølgende kiggede lægen på hendes hals og konstaterede at hun sandsynligvis har for mange polypper. Derfor anbefalede han, at hun skal have fjernet polypper og samtidig have lagt dræn i begge ører. Heldigvis er det ikke noget der haster, så det kommer ikke til at stå i vejen for vores sommer ferie. Nu skal vi i første omgang begynde at skylle hendes næse med en næsespray. Og så skal vi til tjek engang i August, hvor vi sikkert planlægger hvornår indgrebet skal foretages.

Jeg synes det er lidt skræmmende, at min lille trold skal under fuld narkose. Til gengæld mener lægen, at det kan have positiv indflydelse på hendes sprogudvikling – så selvfølgelig skal hun igennem det.